Se vores

d'Angleterre Creations bog

d’Angleterre Creations bog

Hotel d’Angleterre er kendt som en af Københavns fornemste og smukkeste bygninger. Hotellets nuværende ejer, Remmen Fonden med Else Marie Remmen i spidsen, har givet et forlag eksklusiv tilladelse til at komme med bag murene og følge årets gang på det historiske hotel og efterfølgende udgive et stort værk om d’Angleterre.

Bogen d’Angleterre creations kan derfor i både ord og billeder fortælle om en af de helt store arkitektoniske ikoner i det københavnske bybillede. I bogen følger vi først og fremmest hotellets kreative direktør Alan Evensen og hans forberedelser til årets forskellige højtider og arrangementer – som f.eks. jul, nytår, dronningens fødselsdag og modeugen. Vi kommer helt tæt på tilblivelsen af de mange smukke, unikke og særlige blomsterdekorationer, som er med til at skabe de perfekte rammer for hotellets gæster.

Bogen vil rent illustrativt fokusere på bygningens historiske arkitektur og ikke mindst den indretning og det design, der præger stedets udsmykning – her vil der særligt være fokus på Alan Evensens blomsterkreationer. Samtidig genskaber Alan Evensen gennem bogen flere af de buketter, han gennem tiden har kreeret til nogle af hotellets berømte gæster.

1600px COLOURBOX16855840
1600px COLOURBOX16855842
1600px COLOURBOX16855862
1600px COLOURBOX16855852