Hør om vores skandinaviske tilgang til smag med en privat rundvisning og smagning på Copenhagen Distillery.
Copenhagen Distillery fremstiller gin, akvavit og single malt whisky med et forenklet design-centreret fokus: At komponere intense smage i præcise, kraftige balancer med så få ingredienser som muligt.
Holdet bag Copenhagen Distillery bruger deres ekspertviden og erfaring inden for destillation og smage til at fremhæve den lidenskab og kant, der findes i den skandinaviske sprit.
Vi har slået os sammen med Copenhagen Distillery for at kunne tilbyde Dem unikke prøvesmagninger bag kulisserne. De bliver budt velkommen med en forfriskende drink, inden De får en privat rundtur gennem Copenhagen Distillery’s omhyggeligt designede produktion.
Endelig vil De udforske deres tilgang til at forstå og komponere smagsnuancer ved at smage Dem gennem deres prisbelønnede gin- og akvavitserie. På nærmeste hold vil De få indblik i, hvordan sprittens profiler overvejes, og hvorledes de anvender is og tonic i de færdige cocktails.
Ved den guidede turs ende får De en goodie-bag med Dem til inspiration og yderligere udforskning.
Historien om d'Angleterres London Dry Gin
Her på d’Angleterre anmodede vi Copenhagen Distillery om at skabe en raffineret, epokegørende signaturgin, gennemsyret af hotellets ånd, og som kunne fange essensen af traditionel luksus.
Ginen blev inspireret af d’Angleterres udsøgte franske køkken og Balthazars fløjlsagtige overdådighed. Copenhagen Distillery integrerede desuden lindetræ-blomster med reference til Kongens Nytorv, hvor netop lindetræer står i ring omkring Krinsen, i balanceret harmoni med traditionel skandinavisk angelik.
INGREDIENSER: Enebær, morbær, lindeblomst, estragon, hvid peber, angelik, citronskal.
For mere information samt booking, skriv venligst til: concierge@dangleterre.com
Fotos: Mellanie Gandø og Copenhagen Distillery