d’Angleterre fortsætter med at forblive åbenog Marchal er fuldt åben for frokost og middag fra mandag til søndag fra 8.juni. COVID-19 - Vigtig besked til vores gæster. Mere information
LUK

Gyldenholm Gods

Gyldenholm Gods

Besøg Gyldenholm Gods, som har været privatejet af familien de Neergaard siden dens opførelse i 1864. Godset emmer af fortidens storhed. På dette private besøg bliver De budt velkommen af ejerne Jacob & Rosanna de Neergaard, som vil guide Dem rundt i deres elegante hjem, herunder private værelser og områder, der aldrig tidligere har været åbne for offentligheden. Efter rundvisningen serveres en lækker frokost for Dem og værtskabet i den store hall.

Gyldenholm ligger 95 km vest for København. Det tager lidt over en time at køre dertil. 

Historie

Gyldenholm er et af de sidste store godser, der er bygget i Danmark, og det er det største private hjem i denne del af landet. Det blev bygget i 1864 i statelig stil af en 23-årig ungkarl med øje for det søde liv. 

Godset er rigt dekoreret med originale kunstværker af berømte malere fra den danske guldalder i det 19. århundrede. Godset blev forladt i 1940'erne og var i slemt forfald i det meste af det foregående århundrede, indtil de nuværende ejere påbegyndte på en grundig, omhyggelig og stadig igangværende restaurering. Familien Neergaard har fra 2020 igen gjort det store gods til deres hjem for første gang i tre generationer.

Tæt ved godset – og bestemt et besøg værd – ligger vikingeborgen Trelleborg, som er et af de steder, hvor vikingetiden kan opleves helt tæt på. De imponerende rester af en af vikingernes store ringfæstninger blev oprindeligt bygget omkring 980 e.Kr. af kong Harald Blåtand og ligger i det smukke Tude Ådal-område. Museet på Trelleborg inkluderer arkæologiske fund og rekonstruktioner, der giver et levende indtryk af Trelleborgs historie, dens indbyggere og fæstningens funktion og konstruktion.

For mere information og booking skriv venligst til: concierge@dangleterre.com