Danmarks Opera er med sin lange og traditionsrige historie den førende opera i Skandinavien. I 2005 blev det nye operahus på Holmen opført, hvilket skabte nye og enestående rammer til indfrielse af det store kunstneriske potentiale.
Operahuset på Holmen rummer hele 41.000 kvadratmeter bestående af mere end 1000 rum. Blandt disse rum finder De bl.a. den store sal, hvor der er plads til intet mindre end 1400 mennesker, samt den lille eksperimentalscene med plads til 200 mennesker. Operaen er beklædt med sydtysk gul Jura limsten, og i foyeren er der ikke sparet på Siciliansk Perlatino marmor. Loftet i den store sal er beklædt med 105.000 ark bladguld, der er med til at skabe den luksuriøse og royale stemning, der er gennemgående for operaen. Operaen er en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til Almene Formål. Derudover er bygningen tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Henning Larsen, hvortil flere danske kunstnere har bidraget til udsmykningen af bygningen.