Historie

I midten af 1700-tallet kommer den unge frisør og sminkør Jean Marchal til København med en teatertrup på gæstespil. Han bosætter sig i byen og blev ansat som kammertjener hos datidens mest kendte kvindebedårer Greve Conrad Danneskiold Laurvig. Ad den vej møder Jean Marchal den kongelige koks datter Maria Coppy, som han forelsker sig i. Hun er berømt for sit talent i et køkken, og han ved alt om at betjene de fornemme – sådan tager Hotel d’Angleterres historie fat.

Hr. og Fru Marchal etablerer sig ved søerne i Københavns i yderkant, hvor de åbner restauranten Den Stærke Mands Have. Allerede i efteråret samme år flytter de ind til Kongens Nytorv på hjørnet af Vingårdstræde og fra dette tidspunkt regnes Hotel d’Angleterres grundlæggelse. Selvom navnet først kommer til cirka 30 år senere.

Maria Marchal dør i en alder af kun 32 år. Jean Marchal indgår nyt ægteskab et par år senere, men dør allerede som 44-årig. Hans enke driver herefter hotellet videre i 11 år, hvorefter hun sælger det til den tyske traktør Gottfried Rau, som i forvejen er vært for den engelske klub i København. Klubbens love overfører han til sin nye ejendom og ændrer hotellets navn til det franske Hotel d’Angleterre efter tidens mode.

Den Københavnske brand i 1795 brænder hotellet ned, og Gottfried Rau vurderer, at det vil blive for dyrt at genopbygge det. I stedet overtager han Grams Gård, som ligger blot få meter fra det nedbrændte hotel. På det sted, hvor d’Angleterre stadig ligger i dag.

Hotel d’Angleterre skifter atter ejere, denne gang overtager Det Kjøbenhavnske Byggeselskab med blandt andre byggematador C. F. Tietgen og Carlsbergs grundlægger I. C. Jacobsen i bestyrelsen. Selskabet fremlægger ved overtagelsen en plan for, hvordan Hotel d’Angleterre kan bringes op i den absolutte elite blandt europæiske luksushoteller, blandt andet ved en gennemgribende modernisering.

Hotel d’Angleterre genåbner nyrenoveret den 29. april, hvor hovedbygningen er blevet forlænget med 10 meter, og der er blevet tilføjet en ny fløj langs Hovedvagtsgade. Desuden bliver der bygget et nyt toetagers baghus, Den Hvide Sal, som i dag kaldes Louis XVI salen.

Det Kjøbenhavnske Byggeselskab forpagter hotellet ud af flere omgange indtil 1898, hvor I. C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, køber hotellet. Han driver hotellet i ti år frem til 1909, hvor det igen bliver solgt.

d’Angleterres glassal bliver indrettet som palmehave efter datidens mode med palmer, marmorsøjler og smukke skulpturer. Det imponerende lokale slog straks an hos publikum og blev datidens in sted.

Tidligt om morgenen den 4. marts opdager hotellets natportier røg i vestibulen. Han fik alarmeret brandvæsenet, og de over 100 gæster blev evakureret. Hovedbygningen ud mod Kongens Nytorv blev reddet, men de store fløje brændte ned. Hotellet blev lukket ned for genopbygning.

Under 1. Verdenskrig og den russiske revolution ankom en strøm af russiske flygtninge til København. Hotel d’Angleterre blev i en længere periode brugt som tilflugtssted for de af flygtningene, som tilhørte den højere adel, den højere officersklasse og Czar-hoffet.

Dårligt var Hotel d’Angleterre bragt tilbage til sin storhedspragt, inden verden atter befandt sig i krigssituation. Den 9. april 1940, dagen for Tysklands besættelse af Danmark, markerede samtidig en svær tid for d’Angleterre. Den tyske værnemagt havde udset d’Angleterre til hovedkvarter, tyske officerer indtog hotellet ligesom uniformerede vagtposter tog opstilling ved indgangen. Danskerne var utilfredse med tyskernes indtog og boykottede hotellet.

Fem års besættelse havde sat sine tydelige spor, og huset trængte til en gennemgribende og bekostelig restaurering. En sådan investering skulle naturligvis vejes op imod den usikkerhed for fremtiden, som prægede hele samfundet i efterkrigsårene. I november 1945 gav bestyrelsen langt om længe grønt lys for en vidtgående restaurering – man kunne simpelthen ikke forestille sig København uden Hotel d’Angleterre. Restaureringen af den gamle bygning blev langt mere omfattende end først antaget og selv ti år senere, i forbindelse med hotellets 200 års jubilæum i 1955, manglede man fortsat at renovere banketfaciliteterne. Langt om længe færdiggøres restaureringen, og i de følgende årtier lever hotellet en omskiftelig tilværelse med skiftende ejere.

Den økonomiske recession i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne satte sine tydelige spor i hotel- og restaurantbranchen. Selvom Hotel d’Angleterre med nød og næppe beholdt skindet på næsen, fremstod det både slidt og nedkørt, da den nuværende ejer, Remmen Fonden ledet af Hr. og Fru Remmen, i julen 1993 overtog hotellet. Med stor respekt for d’Angleterres stolte historie fremlagde man en enkel, men ambitiøs vision for hotellet: Den Hvide Dame skulle atter fremstå som et af verdens mest eksklusive hoteller.

Julen 1995 markerede begyndelsen for en ny tradition i d’Angleterres historie. Tusindvis af små lyspærer, gran og smukke bånd på d’Angleterres facade danner rammen om en af Københavns smukkeste juleudsmykninger.

I februar 1996 indvies det fornemme d’Angleterre Spa & Fitness med Skandinaviens største hotel-swimmingpool.

I 2001, i anledning af sit 25 års jubilæum i hotelbranchen og sin 70 års fødselsdag, forærerede Hr. Remmen Palmehaven et nyt glasmosaiktag. Albano Poli, en af verdens mest berømte italienske glaskunstnere, blev hyret til at løse opgaven. Flere hundrede tusinde farvestrålende glasmosaikker og i alt 30 tons materialer blev fragtet til Danmark og samlet til det største mosaiktag af sin art i Nordeuropa. I centercirklen i mosaikken genskabte Albano Poli, som kronen på værket, Remmen-familiens våbenskjold fra 1212.

De nuværende ejere lukker hotellet ned i slutningen af maj 2011 for at gennemføre den mest ambitiøse hotelrestaurering i dansk historie.

d’Angleterre genåbner den 1. maj som et revitaliseret grand palais, hvor historie og stil komplementeres med nye og intuitive servicetilbud for tidens raffinerede rejsende.

Restaurant Marchal bliver belønnet med en Michelin-stjerne i marts 2014.

The d’Angleterre celebrates its 260th anniversary.