svgexport-1 (4) logo_mobile_menu
Book
Ruth Campau-1200px (1)
hotel_angleterre

ALTID I BEVÆGELSE

Danmarks smukkeste hotel byder på langt mere end blot ydre elegance. d’Angleterre er et tidløst sted, hvor inspirationen får frit spil, og hvor det ekstraordinære hyldes.

Bag de elegante lysekroner og majestætiske søjler gemmer sig øjeblikke af modernitet, kreativitet og fornyelse. De mærker det i kunsten og de friske interiører – dette er en fortælling i konstant bevægelse.

INSPIRERENDE OMGIVELSER

KUNST OG KULTUR

d’Angleterre er et sandt skatkammer af kunst og et samlingspunkt for spændende kulturelle begivenheder året rundt.

Udforsk univers Udforsk univers
Line Busch

Line Busch

Til stuen i vores Royal Suite har Line Busch skabt et værk, der i både format og farveholdning forholder sig til rummets stemning.

Ruth Campau-1200px (1)

Ruth Campau

I Royal Suites soveværelse, er det kunstner Ruth Campau, der har skabt værket ’Dream Catcher’, hvis titel henviser til selve stedet

d_Angleterre_x_Dux_Press_Dinner

3 Days of Design

I 2024 afholdte vi en magisk aften i samarbejde med den svenske designvirksomhed DUX, som udstillede deres nye sengekollektion på hotellet.

Mincecraft hotel-1200px

d'Angleterre i Minecraft

I 2019 begyndte Phillip Kimose et hobbyprojektet, der gik ud på at skabe d'Angleterre i spilplatformen Minecraft. Efter mere end to år, 2000+ timer og over 7 millioner online byggeklodser stod hoteluniverset færdigt.

Lego model of hotel-1200px

LEGO model af d'Angleterre

Træd ind i lobbyen og oplev en legesyg overraskelse - en sirligt opført LEGO-model af vores ikoniske hotel.

Johannes_Holst_Iversen_6.jpg

Johannes Holt Iversen

Johannes Holt Iversen er en dansk maler og billedhugger, lærling af den danske maler og billedhugger Erik Rytter (tidligere assistent for Poul Gernes).

Mosaikloft

Vores kunsthistorie

Udover at elevere gæsteoplevelsen, skaber kunsten på vores hotel en følelse af sted og identitet, dybt forankret i danmarkshistorien, men med inspiration fra den store verden.

Carl-Henning Pedersen

Carl-Henning Pedersen

d’Angleterre har den store ære at udstille et kurateret udvalg af værker af den anerkendte danske kunstner Carl-Henning Pedersen. Malerierne er udlånt af Carl-Henning Pedersens Fond og vil pryde hotellet i fem år – fra 2025 til 2030.

Malene Kyed

Malene Kyed

Malene Kyed er en dansk kunstner bosiddende på Bornholm, hvis arbejde er inspireret af David Attenborg-citatet "ALL LIVE IS RELATED".

Jacob Gils

Jacob Gils

Jacob Gils værker er udstillet i Marchal og Upper Lobby på ubestemt tid.

Hornsleth Champagne Croquis

Champagne croquis x Hornsleth

Den 16. marts 2024 besøgte Kristian von Hornsleth Balthazar Champagne Bar.

Aubergine.sculpture.

KristianP

Den 16. marts 2024 besøgte Kristian von Hornsleth BALTHAZAR Champagne Bar.

Andy Warhol

Andy Warhol

Oplev vores originale Andy Warhol.

Carats and cocktails

Carats & cocktails

Fra den 29. september til den 29. oktober 2023 afholdt Balthazar Champagne Bar udstillingen "Carats & Cocktails".

art

Fugleburet

Fugleburets smukke værker blev udstillet i vinteren 2024/2025.

Joan Miro

Joan Miró

Oplev vores værk af den spanske kunstner Joan Miró.

Alfred Hitchcock

Alfred Hitchcock

Alfred Hitchcocks film "Torn Curtain" blev optaget på d'Angleterre.

parents cycling outside the hotel on kongens nytorv -1600px
OM OS

D'ANGLETERRES HISTORIE

Vores storslåede bygning, der rummer mere end 270 års historie, er et ikon i København – en harmonisk forening af victoriansk arkitektur og moderne nordisk design. Inspireret af fortiden, men med blikket rettet mod fremtiden, har d’Angleterre gennemgået adskillige forvandlinger gennem årene.

d’Angleterre rummer 92 værelser, heraf 55 suiter, samt en Michelin-restaurant, et moderne spa, et pâtisserie og en champagnebar.

En sans for skønhed, smag og finesse gennemsyrer alt, hvad vi gør – fra den kontinuerlige forfinelse af hotellets rammer til vores engagement i Københavns levende kunst- og kulturliv. Vi glæder os oprigtigt til at dele det hele med dig.

HOTEL

TIDSLINJE

1700
1755
1787
1795 (1)
1872
1875
1898
1902
1915
1917
1940
1945
1993
1995
1996
2011
2011 (2)
24762-1600px
2013-1200px
2014-1600px
Maison
Midt 1700
1755
1787
1795
1872
1875
1898
1902
1915
1917
1940
1945
1955-1993
1995
1996
2001
2011
2012
2013
2014
2021

I midten af 1700-tallet kommer den unge frisør og sminkør Jean Marchal til København med en teatertrup på gæstespil. Han bosætter sig i byen og bliver ansat som kammertjener hos datidens mest kendte kvindebedårer Greve Conrad Danneskiold Laurvig. Ad den vej møder Jean Marchal den kongelige koks datter Maria Coppy, som han forelsker sig i. Hun er berømt for sit talent i et køkken, og han ved alt om at betjene de fornemme – sådan tager Hotel d’Angleterres historie fat.

Hr. og Fru Marchal etablerer sig ved søerne i Københavns yderkant, hvor de åbner restauranten Den Stærke Mands Have. Allerede i efteråret samme år flytter de ind til Kongens Nytorv på hjørnet af Vingårdstræde og fra dette tidspunkt regnes Hotel d’Angleterres grundlæggelse. Selvom navnet først kommer til cirka 30 år senere.

Maria Marchal dør i en alder af kun 32 år. Jean Marchal indgår nyt ægteskab et par år senere, men dør allerede som 44-årig. Hans enke driver herefter hotellet videre i 11 år, hvorefter hun sælger det til den tyske traktør Gottfried Rau, som i forvejen er vært for den engelske klub i København. Klubbens love overfører han til sin nye ejendom og ændrer hotellets navn til det franske Hotel d’Angleterre efter tidens mode.

Den Københavnske brand i 1795 brænder hotellet ned, og Gottfried Rau vurderer, at det vil blive for dyrt at genopbygge det. I stedet overtager han Grams Gård, som ligger blot få meter fra det nedbrændte hotel. På det sted, hvor d’Angleterre stadig ligger i dag.

Hotel d’Angleterre skifter atter ejere, denne gang overtager Det Kjøbenhavnske Byggeselskab med blandt andre byggematador C. F. Tietgen og Carlsbergs grundlægger I. C. Jacobsen i bestyrelsen. Selskabet fremlægger ved overtagelsen en plan for, hvordan Hotel d’Angleterre kan bringes op i den absolutte elite blandt europæiske luksushoteller, blandt andet ved en gennemgribende modernisering.

Hotel d’Angleterre genåbner nyrenoveret den 29. april, hvor hovedbygningen er blevet forlænget med 10 meter, og der er blevet tilføjet en ny fløj langs Hovedvagtsgade. Desuden bliver der bygget et nyt toetagers baghus, Den Hvide Sal, som i dag kaldes Louis XVI salen.

Det Kjøbenhavnske Byggeselskab forpagter hotellet ud af flere omgange indtil 1898, hvor I. C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, køber hotellet. Han driver hotellet i ti år frem til 1909, hvor det igen bliver solgt.

d’Angleterres glassal bliver indrettet som palmehave efter datidens mode med palmer, marmorsøjler og smukke skulpturer. Det imponerende lokale slog straks an hos publikum og blev datidens in-sted.

Tidligt om morgenen den 4. marts opdager hotellets natportier røg i vestibulen. Han fik alarmeret brandvæsenet, og de over 100 gæster blev evakureret. Hovedbygningen ud mod Kongens Nytorv blev reddet, men de store fløje brændte ned. Hotellet blev lukket ned for genopbygning.

Under 1. Verdenskrig og den russiske revolution ankom en strøm af russiske flygtninge til København. Hotel d’Angleterre blev i en længere periode brugt som tilflugtssted for de af flygtningene, som tilhørte den højere adel, den højere officersklasse og Czar-hoffet.

Dårligt var Hotel d’Angleterre bragt tilbage til sin storhedspragt, inden verden atter befandt sig i en krigssituation. Den 9. april 1940, dagen for Tysklands besættelse af Danmark, markerede samtidig en svær tid for d’Angleterre. Den tyske værnemagt havde udset d’Angleterre til hovedkvarter, tyske officerer indtog hotellet, ligesom uniformerede vagtposter tog opstilling ved indgangen. Danskerne var utilfredse med tyskernes indtog og boykottede hotellet.

Fem års besættelse havde sat sine tydelige spor, og huset trængte til en gennemgribende og bekostelig restaurering. En sådan investering skulle naturligvis vejes op imod den usikkerhed for fremtiden, som prægede hele samfundet i efterkrigsårene. I november 1945 gav bestyrelsen langt om længe grønt lys for en vidtgående restaurering – man kunne simpelthen ikke forestille sig København uden Hotel d’Angleterre. Restaureringen af den gamle bygning blev langt mere omfattende end først antaget og selv ti år senere, i forbindelse med hotellets 200 års jubilæum i 1955, manglede man fortsat at renovere banketfaciliteterne. Langt om længe færdiggøres restaureringen, og i de følgende årtier lever hotellet en omskiftelig tilværelse med skiftende ejere.

Den økonomiske recession i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne satte sine tydelige spor i hotel- og restaurantbranchen. Selvom Hotel d’Angleterre med nød og næppe beholdt skindet på næsen, fremstod det både slidt og nedkørt, da den nuværende ejer, Remmen Fonden ledet af Hr. og Fru Remmen, i julen 1993 overtog hotellet. Med stor respekt for d’Angleterres stolte historie fremlagde man en enkel, men ambitiøs vision for hotellet: Den Hvide Dame skulle atter fremstå som et af verdens mest eksklusive hoteller.

Julen 1995 markerede begyndelsen for en ny tradition i d’Angleterres historie. Tusindvis af små lyspærer, gran og smukke bånd på d’Angleterres facade danner rammen om en af Københavns smukkeste juleudsmykninger.

I februar 1996 indvies det fornemme d’Angleterre Spa & Fitness med Skandinaviens største hotel-swimmingpool.

I 2001, i anledning af sit 25-års jubilæum i hotelbranchen og sin 70 års-fødselsdag, forærerede Hr. Remmen Palmehaven et nyt glasmosaiktag. Albano Poli, en af verdens mest berømte italienske glaskunstnere, blev hyret til at løse opgaven. Flere hundrede tusinde farvestrålende glasmosaikker og i alt 30 tons materialer blev fragtet til Danmark og samlet til det største mosaiktag af sin art i Nordeuropa. I centercirklen i mosaikken genskabte Albano Poli, som kronen på værket, Remmen-familiens våbenskjold fra 1212.

De nuværende ejere lukker hotellet ned i slutningen af maj 2011 for at gennemføre den mest ambitiøse hotelrestaurering i dansk historie.

I oktober åbnede Balthazar Champagne Bar dørene. Siden da har baren været synonym med en sofistikeret og forførende stemning, der tiltrækker både hotelgæster og lokale, som ønsker at nyde Champagne, signaturcocktails og delikate snacks.

d’Angleterre genåbner den 1. maj som et revitaliseret grand palais, hvor historie og stil komplementeres med nye og intuitive servicetilbud for tidens raffinerede rejsende.

Restaurant Marchal bliver belønnet med en Michelin-stjerne i marts 2014.

Maison, pâtisserie og delikatessebutik, åbnede i december 2021 og tiltrak gourmeter i alle aldre til den eventyrlige butik. Den lyserøde signaturfarve blev hurtigt et symbol på uimodståelige kager, delikate macarons og luksuriøse gavekurve.