Julen er et eventyr, der specielt for børnene er fyldt med magi og hygge.
På d’Angleterre gør vi vores ypperste for at skabe det bedste juleeventyr, der begynder det øjeblik, vi byder vores yngste gæster velkomne med en ny, blød ven og en lille bog med juleeventyr.
Fra 18. december til 01. januar vil der være et legerum, hvor børnene kan slippe fantasien løs i selskab med hotellets andre små gæster.
Eventyret kulminerer juleaften, hvor julemanden kigger forbi d’Angleterre med gaver til børnene, der i hele december måned har ventet spændt på netop denne magiske aften.Når dagen går på hæld, venter en sød overraskelse, som giver søde juledrømme.
Har De spørgsmål til børnenes jul på d’Angleterre, bedes De venligst kontakte receptionen.