Marchal, restaurant i København

Marchal

Marchal afspejler den kulinariske kærlighed, som helt bogstaveligt har været d’Angleterres hjerte og sjæl siden 1755, hvor Jean Marchal og Maria Coppy gik sammen både romantisk og professionelt for at etablere den restaurant, som senere voksede sig til Hotel d’Angleterre. 

Traditionen for at forene passion og kulinarisk kunst fortsætter i dag i Marchal, som en hyldest til parret bag d’Angleterre. Marchal bestræber sig på at gøre spiseoplevelsen på d’Angleterre appellerende for alle sanser ved at give den kulinariske tradition et moderne touch. Marchals køkkenchef er Alexander Beart.

Om foråret, sommeren og det tidlige efterår er Marchals terrasse ud til Kongens Nytorv åben. Her kan gæsterne opleve det københavnske leben på tæt hold. Indendørs rummer Marchal også det smukke Wine Room, som med en varm og indbydende atmosfære er den ideelle setting til private dining.