To MICHELIN Keys
Vi er stolte af at kunne meddele, at vi igen er blevet tildelt To MICHELIN Keys og fortsat er det eneste hotel i Danmark, der er anerkendt med mere end én nøgle i MICHELIN Guidens 2026-udvælgelse.
Udmærkelsen hylder de mest enestående hoteloplevelser i MICHELIN Guidens udvalg og anerkender kvalitet inden for blandt andet design, arkitektur, service og personlighed. For d’Angleterre afspejler de To MICHELIN Keys oplevelsen af at bo på Københavns historiske Hvide Dame – hvor generøs gæstfrihed, stedets særlige atmosfære og sans for detaljen mødes midt i den danske hovedstad.
Beliggende på Kongens Nytorv har d’Angleterre været en del af Københavns historie i mere end 270 år. I dag tilbyder hotellet sine gæster et udgangspunkt for at opleve byen, med mange af Københavns kulturelle seværdigheder, historiske attraktioner og shopping i verdensklasse inden for gåafstand.
På selve hotellet kan gæster opleve gastronomi på Michelin-restauranten Marchal, cocktails på Balthazar Champagne Bar, wellness i Amazing Space og den udsøgte kvalitet af Maisons håndværk – foruden de skiftende oplevelser i hotellets Creations-univers.
I hjertet af oplevelsen står teamet bag hotellet. Fra den varme velkomst til de mindste detaljer under gæstens ophold er det deres passion, omsorg og engagement, der bringer d’Angleterre til live.
Tak
“Vi er utrolig stolte over igen at modtage vores To MICHELIN Keys,” siger João Prista von Bonhorst, CEO og General Manager på d’Angleterre.
“Denne udmærkelse tilhører først og fremmest vores team. Deres dedikation til at skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster er kernen i alt, hvad vi gør. Vi er dybt taknemmelige over for MICHELIN Guiden for denne anerkendelse og ikke mindst over for vores gæster for fortsat at være en del af vores rejse.”
Raffinerede rariteter
Udforsk de elegante omgivelser, events samt en kurateret samling af kunst og luksuriøse interiører på d’Angleterre – hvor tidløst design møder moderne raffinement i hjertet af København.
BLIV INSPIRERET BLIV INSPIRERETHOLD DEM OPDATERET
Tilmeld Dem vores nyhedsbrev og vær den første til at høre om eksklusive begivenheder, særlige oplevelser og meget mere på d’Angleterre.